Udelivet

Så er sommeren forbi og det skønne efterår begynder langsomt at nærme sig Danmark. Jeg elsker udelivet og er en stor tilhænger af alle årstider, for de har hver deres charme! Det er utroligt så meget jeg kan falde hen ved blot at kigge ud af vinduet eller ligge i min hængekøje i haven. Det gør jeg faktisk endnu, selvom det er koldt, men så længe jeg kan ligge der med en dyne på, så gør jeg det. Jeg er i gang med at gøre haven klar til vinteren. Jeg fjerner de sidste blade fra træerne, kører alt haveaffald væk i trailere og udtænker mig nye steder, hvor vores julelys kan hænge. Jeg elsker min have. Jeg elsker den når solens stråler rammer den, når foråret for alvor er kommet. Jeg elsker den når den er fyldt med unger, der spiller fodbold en sommerdag. Jeg elsker den, når de er dækket af brune og gule blade, som er faldet ned fra træerne. Og jeg elsker når julelysene lyser op i de hvide lag af sne, som dækker haven, når det er vinter. Nu må jeg hellere lukke ned for computeren og gå ud og gøre den have klar til efteråret.

Comments are closed.