Snydt…

Før jeg blev gravid havde jeg en ide om at det ville være en meget særlig og meget smuk tid. Som de fleste andre kvinder fyldte tanken om smukt ventetøj ret meget og tanken om to måneder på knæ foran toilettet fyldte sjovt nok mindre. Det er bare snyd det der med smukt ventetøj! Vi har alle sammen set Natalie Portman i en smuk lilla kjole, højgravid og strålende af lykke – men sådan ser rigtige kvinder ikke ud og sådan ser rigtigt ventetøj ikke ud! Glem alt om smukke kjoler i empiresnit og auraer af naturlig, moderlig lykke! For i virkelighedens verden er det eneste du udstråler en vanvittig træthed og ventetøj er hverken smukt eller smart! I denne uge har jeg indkøbt et par jeans med en bred elastikkant, en meget usexet amme-bh og en natkjole på størrelse med et telt – det er hverken smukt eller sexet… heller ikke på en lykkelig, moderlig måde! Den gode nyhed er at graviditeten gør det fuldt legalt at være grim, for det er ligesom ikke din egen skyld at du er tyk, træt og ikke kan passe pænt tøj… det gælder bare om at finde den rette vinkel, og på den måde kan man se graviditeten som 9 måneders pause fra herskende skønhedsidealer!

Comments are closed.