Det havde jeg ikke lige set komme…

Når man er gravid kommer man nogle gange til at føle sig lidt som en uvidende idiot, når der dukker ting op som man slet ikke lige havde overvejet. På en god dag tager jeg det med et smil, for jeg har jo ikke været gravid før, så hvor skulle jeg lige vide tingene fra? På en dårlig dag er det nok lidt nemmere at panikke fuldstændigt og tænke at jeg bliver en rædsom mor, fordi der er så meget som jeg ikke ved! Som for eksempel ammetøj! Jeg havde aldrig så meget som overvejet at der er noget der hedder ammetøj, før end en veninde helt tilfældigt nævnte det. Hun synes det var ret sjovt at jeg som gravid slet ikke havde skænket det en tanke at jeg også vil få brug for ammetøj før eller siden. Jeg var lige ved at give mig til at tude, for ammetøj lyder virkeligt usexet og så synes jeg måske også det er lidt pinligt at jeg ikke vidste at man skal bruge ammetøj, når man ammer. Men altså, så er det jo godt at man har så mange bedrevidende veninder, der kan hjælpe en!

Comments are closed.